Danas forlis

På Jyllands vestkyst fant man sent på høsten 1874 en flaskepost, som i sin enkle form gir uttrykk for den tålmodighet og resignasjon som preget mannskapet på en båt, som gikk sin tilintetgjørelse i møte. Skipet ble ført av den yngste sønnen til skipsreder Jørgen Lorentzen og gikk ned med mann og mus. Brevet, som lå i den forseglete flasken, hadde følgende ordlyd: «Bark Dana af Drammen den 16. December paa 56 Grader Nbr. og 6 Grader Olgd. Kl. 4 Eftermiddag. Kappet Mesan og Storrig for at falde af da den tog voldsomt over ved at ligge bi. Pumpene ude af Stand ved Stormastens Fald. Er nu fuld af Vand, og hvis Forseilene blæse bort som de begynde, og Skibet kaster sig tvers igjen, er vor visse Grav, da Søen bryder alt løs. Baadene væk. Stormen begyndte igaar, men Søen var dog noget moderat til i dag fmd. Nu er den reent oprørt. Skibet har engang før i en Storm for ca. 8 Dage siden været meget Læk, så vi pumpede i ca. 12 Timer før den var lænds, men senere har den været tæt som før. Indtil i dag morges da den begyndte igjen. Dette kastes over bord i en Flaske, for at om den findes, man kan vide saameget til vor Skjebne, og hvis Herren finder det i sin Villie at kalde os til sig. En Mand, en Svensk, har knust sit Been. Forresten er alle friske og ved godt Mod og sende vi alle vore Hilsener til alle vore kjære hjemme.» Brevet var egenhendig signert av skipsfører George Lorentzen, styrmann H. Olsen, tømmermann Andreas Berg, matros Tinus Olsen og på vegne av de øvrige, som var Båtsmann Ole Dahl, Andreas Andersen, Jens Theodor Nielsen og Hans Christensen.